Aalborg Kommunes veterankoordinator

Aalborg Kommune har fået en veterankoordinator.

Han hedder Henry Sørensen, er pensioneret mellemleder fra forsvaret og veteran.

Henry kan træffes på hens-jobcenter@aalborg.dk eller på tlf. 99827372.

Book en tid til hjælp til din arbejdsskadesag.

Er du veteran og har brug for lidt vejledning/rådgivning i din arbejdsskadesag, så har vi en pensioneret sagsbehandler fra Ankestyrelsen, som gerne vil hjælpe dig.

Der kan træffes aftale med Lene om onsdagen i tidsrummet kl. 13:30 – 17:30 i Nørresundby. I første omgang kan du få en tid på ca. 30 min. til en indledende samtale.

Hvis du er interesseret så send en mail til veteranoasen@outlook.dk.

Hjælp til veteranernes arbejdsskadessager

Vi får jævnligt henvendelser fra veteraner, der har brug for rådgivning i deres arbejdsskadessager. Det kan være både fysiske og psykiske arbejdsskader. Det er desværre ikke, noget vi selv har den store erfaring med.

Derfor er det mig en usigelig glæde at kunne fortælle, at vi har fået lavet en aftale med en pensioneret sagsbehandler fra Ankestyrelsen, som ønsker at bruge noget af sin tid på at hjælpe veteraner. Hun har arbejdet med arbejdsskadessager i rigtigt mange år, og har stor erfaring – også med f.eks. at læse lægepapirer.

Lene vil være at træffe i faste tidsrum, og der kan indtil videre bestilles tid til en indledende samtale af ca. 30 min varighed igennem Veteran Oasen ved at sende en mail til veteranoasen@outlook.dk.

Der er i første omgang tider på onsdag d. 4. maj mellem kl. 1330 og 1730.
Samtalerne finder sted i LOF Nords lokaler på Godthåbsvej 8A, 9400 Nørresundby.

Vi ser, hvad interessen er her den første gang, og så vurderer vi sammen med Lene, hvordan det skal køre fremadrettet.