Regnskab for indsamling 2015-2016

Jf. love og bekendtgørelser om indsamling, skal regnskab for indsamlinger offentliggøres på foreningers hjemmeside, når regnskabet er afsluttet og godkendt af Indsamlingsnævnet. Da vi netop har modtaget besked om denne afslutning og godkendelse, så offentliggør vi hermed regnskabet.

Regnskabet findes her på Indsamlingsnævnets side under Veteran Oasen (IN nr.: 01037) – regnskab*

 

Generalforsamling i Veteran Oasen 2018

Torsdag d. 8 februar 2018 kl. 19

KFUM Soldaterhjem, Høvejen 48, 9400 Nørresundby

For forplejningens skyld skal vi anmode om tilmelding på veteranoasen@outlook.dk, så vi har en idé om, hvor mange der kommer.

Dagsorden:

  1. Velkomst
  2. Valg af dirigent
  3. Valg af stemmetællere
  4. Valg af referent
  5. Årsberetning
  6. Godkendelse af regnskab 2017, budget og kontingent.
    Bestyrelsen anbefaler fastholdelse af nuværende kontingent.
  7. Indkommende forslag.
    Forslag skal være foreningen i hænde senest en uge før generalforsamlingen. Forslag sendes til veteranoasen@outlook.dk
  8. Valg til bestyrelse og suppleant
    På valg er:
    Tine Ziegler Jensen(sekretær) – modtager ikke genvalg.
    Benny Schach Pedersen(næstformand) – modtager genvalg
    Endvidere skal der vælges ny suppleant da Morten Thyrrestrup er indtrådt i bestyrelsen.
  9. Valg af revisor og én revisorsuppleant
    På valg er: Bjarne Nielsen (revisor) – modtager genvalg og Susanne Holmbo (revisorsuppleant) – modtager genvalg
  10. Eventuelt.

 

Veterancafé i Tornby Klitplantage

Så er der endnu en veterancafé i Tornby Klitplantage for de naturglade 🙂

Igen tager vi ud og hygger. Der er kaffe på kanden, når bålet er tændt.
For de friske er der mulighed for at fælde et træ eller to. Vi skal nemlig have tømmer til taget på shelteret :).

Det foregår ved Yxengaard, Revskærvej 9850 Hirtshals fra kl. 10 – 15.

Pårørendestøtten Nordjylland

Veteran Oasen samarbejder med en gruppe nordjyske pårørende til veteraner, som har oprettet en Facebookgruppe ved navn Pårørendestøtten Nordjylland, hvor de bl.a. annoncerer caféaftner for pårørende. Disse afholdes i lånte lokaler på Aalborg Kaserner (messen på Nr. Uttrup Kaserne). Første caféaften afholdes torsdag d. 30. november 2017 kl. 17 – 20. Du skal tilmelde dig via gruppen for at få adgang til kasernen.

På gruppens side, kan du læse følgende:

“Et mødested for pårørende til Veteraner”

Mødestedet er et socialt tilbud for pårørende til tidligere og nuværende udsendte veteraner, i international tjeneste.

Denne gruppen kan bruges til at skabe et trygt netværk, få støtte, stille spørgsmål o.s.v.
Der vil gennem året afholdes forskellige cafeaftener, arrangementer ud af huset og andre spændende tiltag, der måtte byde sig.

Pårørende tænkes at være forældre, bedsteforældre, koner og mænd, kærester, tidligere ægtefæller, børn over 18 år eller man har en anden relation til en veteran.

Se mere på her på Facebook:

https://www.facebook.com/groups/1801718930125249/

Donation fra AaB, Spar Nord Fonden og Hummel.

AaB udviklede en velgørenhedstrøje, hvor 100 kr. pr. solgt trøje skulle gå til Veteran Oasen. Projektet er lavet i samarbejde med Spar Nord Fonden og Hummel.

Det betød, at Veteran Oasen d. 30. oktober modtog kr. 90.000,-, som blev overrakt af direktøren for Spar Nord Fonden, Steffen Nørgaard sammen med AaB repræsenteret af målmand Jakob Rinne og Frederik Børsting.

En fantastisk dag på Yxengaard i Tornby Klitplantage, hvor det lige pludselig blev lidt sjovere at lave foreningsarbejde for veteraner og pårørende :).

Veteran Oasen siger tusind tak for den flotte donation.

Se video fra overrækkelsen her på AaB’s hjemmeside:

https://aabsport.dk/csr-hele-nordjyllands-haandsraekning/?sektion=Hele-Nordjyllands-Hold-velgoerenhedstroeje 

Ny bestyrelse

Veteran Oasen afholdt i aftes d. 1. marts den årlige generalforsamling.

Ny bestyrelse er valgt:

Formand: Henrik Fenneberg

Næstformand: Benny Schach Pedersen

Sekretær: Tine Ziegler Jensen

Kasserer: Jan Bo Lilliendal

Bestyrelsesmedlem: Lars Schnoor Riisberg

Suppleanter:

Jesper Svarre og Morten Thyrrestrup.

Afgående formand Tina B. Kristensen takker af for to gode, begivenhedsrige og ikke mindst lærerige år. Tina vil stadig være tilknyttet foreningen m.h.p. enkeltstående projekter og som almindeligt medlem.

Veterancafé på Yxengaard

D. 11/12 afholdes der skovdag i Tornby Klitplantage. Tidsrum 10 – 16.

Henrik, som står for arrangementet skriver:

Skoven kalder endnu engang
Der er plads til alle; dem der vil svinge øksen og dem der bare vil hygge.
Vi har stadigvæk kød til vikingegryde da fremmødet sidst blev en smule begrænset på grund af vejret.
OBS hvis vejret er træls på dagen så husk at kigge på Facebook begivenheden, om vi vælger at aflyse.
Aar og fred

https://www.facebook.com/events/1002546276534751/

Adressen du skal køre efter er:

Rævskærvej, Tornby Klitplantage, 9850 Hirtshals. Der går en sti ind til Yxengaard lige over for hundeskoven i Tornby Klitplantage. Stien hedder Enebærstien, og den fører ind til Yxengaard.

Once I was a Soldier af Anne K.F. Nielsen

Søde Anne K.F. Nielsen har lavet et digt om det at være soldat med PTSD. Hun er ikke selv veteran, men hun har PTSD bl.a. p.g.a. trafikulykker, og hun har formået at ramme ret godt, hvordan det er at være soldat med PTSD.

Digtet er nu blevet til en plakat, som sælges for kr. 299,- på hendes hjemmeside, som du får et link til herunder.

En del af overskuddet fra salget af plakaten går som støtte til Veteran Oasen, og vi er meget taknemmelige.

Se plakaten og digtet her på hjemmesiden, hvor du kan købe en personligt signeret plakat:

http://annekfnielsen.dk/

Du kan læse flere af Annes digte, som hun ofte laver som videoer med musik til, her på hendes Facebookside også:

https://www.facebook.com/AnneKFNielsen/

Tak Anne.